Signup for ORBIT Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Togter og ture med Orbit i 2018, 1. halvår:

 

Togt 2018-1: Coron – Linapacan – El Nido – Coron (26 dage) (optaget)

Påmønstring: Coron, Philippinerne, 8. januar

Afmønstring: Coron, Philippinerne, 2. februar

 Årets første togt bliver øhop i fantastiske Palawan. Vi har fokus på øerne omkring Busuanga, Linapacan og El Nido. Det er bounty, når det er bedst. Bål på stranden på en ubeboet ø, dykning på vrag fra 2. Verdenskrig, et besøg på Secret Island samt kajaksejlads i absolut verdensklasse er bare nogle af højdepunkterne på dette togt. Det bliver så godt.

   

 


 

Togt 2018-2: Togt med fokus på vragdykning og hygge (26 dage) 

Påmønstring: Coron, Philippinerne, 10. februar

Afmønstring: El Nido, Philippinerne, 7. marts

Området omkring Coron er, næstefter Chuuk Lagoon i Mikronesien, vores fortrukne legeplads, når det handler om vragdykning. Følelsen af at dykke ned i historien og blive velsignet med det fantastiske lys, som kun vrag kan fremkalde, det er en ubeskrivelig oplevelse, som skal opleves, glæd jer. Se de forskellige vrag her: www.philippinediving.com/sites.htm. Vi sejler fra Coron til El Nido i løbet af togtet. Det vil primært være kortere dagsejladser, men vi vil også lave en natsejlads, så vi kan nyde den fantastiske stjernehimmel. Undervejs besøger vi ubeboede øer, laver bål og snobrød på stranden. 

 


 

Togt 2018-3: El Nido - Linapacan - Tubbataha Reef - Busuanga - Apo Reef - Coron ( 39 dage) (ledige pladser)

Påmønstring: El Nido, Philippinerne, 9. marts

Afmønstring: Coron, Philippinerne, 16. april

Intensiv dykning på tre af Filippinernes absolut bedste dykkerområder; Tubbataha Reef, Apo Reef og Coron. Vi starter med at udforske det fantastiske område omkring El Nido. Her er rigtig god dykning og der er masser af muligheder for at få nogle uforglemmelige kajakture. Når eventyrlysten melder sig, så bevæger vi os mod Secret Island.

Efter Secret Island så sætter vi kursen mod Tubbataha Reef hvor vi dykker Filippinernes top spot indtil vi ikke orker mere. Vi sejler natselads mod øerne omkring Busuanga, hvor vi vil bruge noget tid på at dykke på vragene fra 2. Verdenskrig. Området er skabt til kajaksejlads med masser af idyl i form af palmestrande, blåt vand samt dramatiske klippeformationer.

Derefter sejler vi op til Apo Reef, hvor vi dykker intensivt i et af de bedste dykkerområder i Philippinerne samt besøger de lokale rangers, som overvåger området. Vi slutter af med at sejle tilbage til Coron, hvor vi lige dykker et par vrag inden afmønstring.

Er du til dykning, sejlads og kajak, så er her en fantastisk cocktail, som du aldrig vil glemme.

 


 

Togt 2018-4: Coron - El Nido - Apo Reef - Coron (29 dage) (ledige pladser)

Påmønstring: Coron, Philippinerne, 18. april

Afmønstring: Coron, Philippinerne, 16. maj 

Vi har fokus på øerne omkring Busuanga, Linapacan og El Nido. Det er bounty, når det er bedst. Bål på stranden på en ubeboet ø, dykning på vrag fra 2. Verdenskrig, et besøg på Secret Island samt kajaksejlads i absolut verdensklasse er bare nogle af højdepunkterne på dette togt. 

 


 

Togt 2018-5: Coron – Apo Reef – Puerto Galera – Boracay - Malapascua - Carmen Bay (29 dage) (ledige pladser)

Påmønstring: Coron, Philippinerne, 18. maj

Afmønstring: , Carmen Bay, Philippinerne, 16. juni

Vi starter ud med at sejle ud til en idyllisk ankerplads, hvor vi kan tage fat på dykkeruddannelse samt genopfriskningsdyk for de af jer, som allerede har dykkercertifikat. Derefter så vil vi dykke ned i historien på de mange vrag omkring Coron. Man føler sig henledt til en svunden tid og en blanding af ydmyghed og respekt blandet med vægtløsheden gør godt.

Når vi har fået nok af vragdykning, kajaksejlads samt korte sejladser i beskyttet vand, så sætter vi sejl mod Apo Reef, som er et af de bedste dykkerområder i Philippinerne. Her er masser af fisk, hajer, skildpadder og på hvert dyk er chancen for at opleve noget udover det sædvanlige tilstede.

Efter Apo Reef, så sejler vi videre mod Puerto Galera, hvor vi får brug for en god opdriftskontrol, når vi skal spotte de helt små og finurlige skabninger, som findes i området. Her vil også være mulighed for at proviantere lidt ekstra godt samt nyde en god black pepper beef i yachtklubben. Hvis man er til fest og farver, så er der rig mulighed for at få stillet sin tørst i de mange barer i Sabang.

Fra Puerto Galera sejler vi videre mod Boracay, som har den, vel nok, mest berømte strand i Philippinerne ”White Beach”. Udover mere fest og farver, så er her også god dykning. Når vi er trætte af de mange mennesker, så stikker vi afsted mod Malapascua med 1-2 stop undervejs. På Malapascua er der mulighed for at dykke med Tresher Sharks, som er områdets helt store trækplaster.

Vi slutter af med en sejlads ned langs Cebu Island, hvor togtet slutter i Carmen Bay.