Signup for ORBIT Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Ruten 2014 januar - december

Fransk Polynesien

 

Der er i 2014 følgende fem togter:

Togt 2014-1: Tahiti, Moorea, Tuamotuatollerne (Rangiroa og Fakarava) og Marquesas Islands (Nuku Hiva, Tahuata og Hiva Oa) : Påmønstring på Tahiti 3-4. februar. Her får du mulighed for opleve både Marquesasøernes smukke bjergrige natur samt Tuamotuatollernes turkise klare vand. Hammerhajer, mantarays, gråhajer, skildpadder og jeg kunne blive ved - dykningen bliver fantastisk. Sejladsen bliver en blanding af dagsejladser, et par 1-2 dages sejladser samt en 4-5 dages sejlads. Afmønstring på Hiva Oa 28-29. april. Varighed 86 dage.

 

Togt 2014-2: Marquesasøerne (Hiva Oa, Tahuata og Fatuhiva), Tuamotuatollerne (Fakarava og Rangiroa) samt Moorea og Tahiti: Påmønstring på Hiva Oa 1-2. maj. Smukke atoller og bjergrige Tahiti og Moorea bliver rammen om dette togt. Sidste gang vi sejlede dette stræk dykkede vi med bla. mantarays, hundredevis af gråhajer, silvertiphajer, hammerhajer, store lemonhajer, delfiner og store stimer af barracuda. Sejladsen bliver en blanding af dagsejladser, et par sejladser af 1-2 dages varighed samt en 4-5 dages sejlads. Afmønstring på Tahiti 1-2. juli. Varighed 63 dage.

 

Togt 2014-3: Bora Bora, Maupihaa, Tuamotuatollerne (Rangiroa og Fakarava): Påmønstring på Bora Bora 20. juli. Her får du en enestående mulighed for at opleve Fransk Polynesien i pukkelhvalernes højsæson. Derudover bliver der mulighed for at dykke med masser af hajer, stingrays, skildpadder og jeg kunne blive ved. Smukke ankerpladser, kultur og dykning i absolut verdensklasse venter på dette togt. Sejladsen blive en blanding af dagsejladser samt 3-4 sejladser af 1-3 dages varighed. Afmønstring på Fakarava 15. september. Varighed 58 dage.

 

Togt 2014-4: Tuamotuatollerne (Fakarava) og Marquesasøerne (Nuku Hiva, Tahuata og Hiva Oa): Påmønstring på Fakarava 17. september. Dette stræk byder på uendelig sigtbarhed og masser af hajer på Tuamotuatollerne, smukke ankerpladser, lækre laguner, som er skabt til dejlige kajakture, kultur og fantastisk dykning med hammerhajer og mantarays på Marquesasøerne. Sejladsen bliver en blanding af dagsejladser samt et 4-5 dages stræk. Afmønstring på Hiva Oa 14. november. Varighed 59 dage. 

 

Togt 2014-5: Marquesasøerne: Påmønstring på Hiva Oa 16. november.  Smukke ankerpladser, kultur, god dykning og hiking er i højsædet på dette togt. Sejladsen bliver primært dagsejladser og måske et par stræk med natsejlads. Afmønstring på Nuku Hiva 28. december. Varighed 43 dage.